lørdag den 29. oktober 2016

Julegaven 2015 til min niece. Det er en udklædnings prinsessekjole, som vakte stor jubel og blev båret i mange timer. Den er syet af ca. 10 meter tyl. Den er designet så den er let at komme i og af, slå om model.





søndag den 14. februar 2016

Tæppet til min mors og fars 75 årsdag. 2015 (2016)

Det var ikke eget design, men alle stykkerne har en reference til mine forældres liv og levned.
Det bagerste stykke er lagt i te, så det ikke er for hvidt. Det røde med hestene tog mig lang tid at finde, da det skulle være rødt og hestene ikke skulle være for fremtrædende. 
I bagstykket har jeg skrevet familiens navne ind i kryds og tværsen, rundt omkring, med en tekstilpen, bare for sjov.






2014; Filtburger som jeg bruger til mine elever i skolen, de fleste synes den er sjov.
2014. Et gammelt vattæppe har tjent sine dage og skal have nyt liv
 Det blev dette Afrika inspireret design, syet i lange baner, som er syet sammen forskudt. Med det lyse i midten og mørkere ud mod kanten.
 Jeg fik et bagstykke på der macthede.
Kanten er syet med Wild animalstof på selve kanten, så det ligner lag på lag. Det var svært og krævede håndsyning. Quiltningen en poteaftryk fra midten og ud i forskellige størrelser.
 Gallakjolen til min datter 2014. Vi begyndte i god tid og lavede en opsyning først.
 Her har vi stoffet, den limegrønne taft, yndlingsfarven, der var ikke nok til en hel rundskåret model, men vi fixede det og ingen kunne selvfølgelig se det i den færdige kjole. Den blev syet på en corsage, det sikrede pasformen og så kunne den også have en lidt fræk touch.










Der skulle være læg syet op omkring barmen, tæt og pænt, det var ikke let.
 Her er den færdig og kærsten skal have en hjemmesyet butterfly i sammen stof.
Slæbet var aftageligt og kjolen kunne bindes op så den blev kort til senere på aftenen. (jeg har ingen foto)
 De ankom på mormors islænderheste, transporteret ned fra Vestjylland
 Det smukke par på det officielle foto.